vi lover dig

Et super spændende praktikforløb

 

Hvorfor praktik i Wilke?

Her er 4 gode grunde.

 

1) Vi arbejder for mange af de bedste og mest interessante virksomheder

Som praktikant i Wilke indgår du i en bred vifte af opgaver for vidt forskellige kunder indenfor alt fra danske styrelser til nogen af de største consumer goods brands i verden. Det er vores ambition, at du deltager i alle dele af arbejdet som konsulent i Wilke fra kundemøder over nørdet dataanalyse til udvikling af projektdesign med vores kunders problemstillinger i centrum.

2) Du får mulighed for at prøve flere ting af

Dine arbejdsopgaver som praktikant kan være:

-          Udvikling af projektdesign

-          Planlægning af kvalitative og kvantitative studier

-          Udvikling af spørgerammer

-          Gennemførelse af kvalitative interview og etnografiske observationer

-          Analyse af kvalitativt og kvantitativt data

-          Rapportering af resultater i Power Point og Word

-          Udvikling af dashboard

-          Deltagelse i faglige events, fx Wilke WakeUp

3) Vi tager din udvikling seriøst

Vi tager din udvikling som praktikant i Wilke meget seriøst. Vi ved, at du er her for at lære og prøve forskellige sider af livet som konsulent. Som praktikant bliver du tilknyttet en praktikvært, som har ansvar for din udvikling og trivsel, mens du er i praktik. Sammen lægger I en udviklingsplan, som I følger op på med løbende evalueringsmøder.

Du matches med en praktikvært, som arbejder til daglig med nogle af de typer opgaver, som du særligt vil fokusere på, fx kvalitative eller kvantitative dataindsamlinger eller bestemte sektorer. Men det er også din praktikværts ansvar at udfordre dig til at prøve opgaver, som ikke normalt er indenfor din comfort zone.

Som praktikant deltager du også i Wilke Academys uddannelsesprogram, hvor interne og eksterne undervisere træner os i fx do’s and don’ts i kvantitativ og kvalitativ metode, design thinking, fortælleteknik, adfærdsøkonomi.

4) VI vægter fællesskabet højt

I Wilke vægter vi det sociale fællesskab højt, og som praktikant deltager du naturligvis i det hele. Af sociale arrangementer kan nævnes BubblyThursdays, TrendBBQ, kunstklub, sommerfest og julefrokost, fællesspisning mm.

 
 
 

Vi hjælper dig nå dine mål

 
 

Mød vores praktikanter

 
 
download.jpg

CAmilla ØlgaarD

Som studerende, der læser en professionsbachelor i International Handel og Markedsføring er et praktikforløb en obligatorisk del af uddannelsen. Jeg havde fokus på at min praktikplads skulle kunne give mig noget hands-on erfaring, der ikke så nemt kan læses i bøgerne. Allerede ved den første kontakt med Wilke fik jeg et enormt positivt indtryk af en virksomhed der er både professionelle og uformelle. Et indtryk der også viste sig at være helt korrekt.

I løbet af mit praktikforløb har jeg arbejdet med konkrete og relevante problemstillinger hos virksomheder, og hvor har det været fedt at der ikke var tale om tænkte eksempler som på studiet! Jeg har haft en bred vifte af opgaver indenfor det kvantitative felt.  Desuden har jeg fået de bedste kollegaer. Jeg tror ikke på at jeg kunne have fundet en praktikplads (og nu arbejdsplads), der var mere studierelevant og hvor der blev taget bedre imod mig. Netop derfor har jeg også nomineret Wilke til at blive Årets Cphbusinesspraktik.

Praktikant i Analytics (nu Associated Analytics Consultant)

 
Henrik.jpg

Henrik Bøg Pedersen

Da jeg faldt over opslaget, så jeg min mulighed for at komme ud og afprøve det metodiske arbejde i praksis. Dette har jeg i den grad fået lov til! Et behageligt og åbent kollegialt fællesskab sikre en behagelig indføring i det sommetider komplekse arbejde, som markedsanalyse er omfattet af.

Hos Wilke bliver man mødt som den man er, og ens stærke sider og kompetencer bliver dyrket og udbygget. Jeg har oplevet en stor frihed i forhold til at kunne eftersætte det arbejde og de typer af opgaver, som jeg har været optaget af.


Hvis man er klar på at få ansvar, blive udfordret og holde overblik, vil jeg til enhver tid anbefale at søge arbejde/praktik hos Wilke.

 
Camilla+Bertelsen1.jpg

Camilla Bertelsen

Da jeg besøgte Wilkes hjemmeside kunne jeg mærke et stærkt match mellem deres værdier og mine. Jeg blev særligt fanget af deres mission om at hjælpe virksomheder med at få et udefra-ind perspektiv på deres produkter og services ved at kvalificere indsigter både kvalitativt og kvantitativt. Så jeg tog chancen og sendte dem en uopfordret ansøgning.

Som praktikant fik jeg lov at følge hele processen fra indledende kundemøde, til indsamling af data, mønstergenkendelse på tværs af interviews og endelig præsentation for vores kunde. Jeg interviewede turister over en is i Thyborøn og snakkede med ultra skeptiske bankkunder i deres eget hjem, så opgaverne (og kunderne) spænder bredt som praktikant i Wilke. Derudover erfarede jeg, at Wilke har en flad struktur, som gav mig lov til at bruge hovedet og gav meget råderum til at prøve ting af, mens jeg blev støttet i hele forløbet. Jeg er i dag fastansat hos Wilke – og meget glad for at jeg tog chancen og sendte den uopfordrede ansøgning.

Praktikant i Perspectives (nu Perspectives Consultant)

 
 
 
 

Der er også fredagsbar og andre sociale tiltag

 
 

Vi søger praktikanter

Søg i dag, med start 1. september. Vi søger både til vores kontor i København og Århus.

 

Kvalitative indsigter

Kvalitative analyser

Vil du gerne forstå andre mennesker, arbejde med frameworks som job-to-be-done og empathy mapping så er praktikforløbet i vores kvalitative afdeling måske noget for dig. Der vil også være mulighed for at hjælpe med facilitering af workshops mv.

Søg stillingerne her

Kvantitativ analyse

kvantitative undersøgelser

Brænder du for at omsætte din viden til konkrete anbefalinger for virksomheder og organisationer, og har du styr på kvantitative metoder? Så er det måske dig vi leder efter…

Søg stillingerne her

Dashboard design og udvikling

Dashboard design og udvikling

Vi arbejder med nogle af markedet førende applikationer som Tableau og Alteryx. Som praktikant vil du være med i processen fra design og udvikling af dashboards, til opsætning af dataudveksling mellem systemer. Vi opsætter sammen et udviklingsforløb gennem praktikken.

Søg stillingerne her