JOBMULIGHED

Vi søger en praktikant til kvalitativ analyse

Brænder du for at forstå mennesker og omsætte din viden til anbefalinger for virksomheder og organisationer? Har du samtidig lyst til at arbejde i et af Danmarks førende institutter inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling? Så kan du meget vel være vores nye praktikant.

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant hos Wilke vil du i et semester opleve livet som konsulent. Du vil være en del af hele projektcyklussen lige fra design af projekt og valg af metoder, projektledelse, dataindsamling, analyse, afrapportering og rådgivning. Du vil arbejde tæt sammen med vores konsulenter om projekter for både offentlige og private kunder, og vi vil gøre vores til, at du får det bedste afsæt for en karriere inden for indsigtsbaseret forretningsudvikling. Hos Wilke får du et praktikophold i en virksomhed i rivende udvikling med mange spændende og alsidige projekter. Vi tilbyder et udfordrende praktikforløb, hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Praktikopholdet er som udgangspunkt på fuld tid i foråret 2019, men vi er fleksible, så det passer med kravene fra dit studie. Praktikken er ulønnet.

Hvem er du?

Der kan være mange veje ind, men ideelt set er du:

  • I gang med kandidatdelen inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx cand.psych., cand.scient.soc., cand.scient.anth. el.lign.)
  • Analytisk stærk og har kvalitative metoder som en del af dit studie
  • God til at formidle komplekse budskaber både skriftligt og mundtligt
  • Ansvarsfuld og arbejder selvstændigt
  • Fuld af gå-på-mod


Hvem er Wilke?

Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at skabe vækst gennem værdifulde indsigter. Vi har gennem de seneste år arbejdet for nogle af Danmarks største virksomheder og fokuserer på at skabe brugbare svar, løsninger og muligheder for vores kunder, frem for rapporter der samler støv.

Interesseret?

Har du lyst til at blive en del af holdet i København, så send din ansøgning, CV samt relevante karakterudskrifter hurtigst muligt til Sanne Møller snm@wilke.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Perspectives Sanne Møller på tlf. 20 76 04 70.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk