Ønsker din virksomhed at være på forkant og udvikle produkter, der både svarer til tidens behov og skaber nye behov? Ofte er de mest interessante behov dem, som endnu ikke er opdaget. Men hvordan ser man behov, før de er synlige for andre – og hvordan sikrer man, at den kreative proces hverken løber af sporet eller bliver for enøjet?
Innovation skal tilrettelægges
For at innovation bliver vellykket kræver det, at processen og
personerne er åbne, kreative, målrettede og styrede. Innovation
skal tilrettelægges som et forløb med forskellige faser - nogle
gange med vidensindsamling, andre gange med skabelse, af og til med
uforpligtende leg efterfulgt af benhårde prioriteringer. For at
holde sammen på det hele er det vigtigt, at der i begyndelsen
bliver defineret et fælles udgangspunkt, som man gentagne gange i
processen vender tilbage til og spiller bold op ad.
Hos Wilke har vi de nødvendige redskaber
I Wilke har vi tværfaglige kompetencer til at stå for
procesledelse, vidensindsamling og kvalitative teknikker til at
igangsætte og styre kreativiteten, og vi trækker desuden på et
netværk af dygtige samarbejdspartnere.

Scope
Stjernehimlen er fuld af muligheder og det samme er din
virkelighed. En innovationsproces begynder ofte med, at du har fået
øje på noget - en mulighed, et problem, et behov. Du ved måske ikke
helt hvad det er, men du kan heller ikke slippe det.
Vi begynder med at sørge for at forstå, hvad du har set. Vi
spørger ind til baggrunden, så vi kan fastlægge præmissen, formålet
og et grundlæggende spørgsmål, som skal besvares. Så er vi
klar til en kort, intensiv workshop med nøglepersoner i din
virksomhed, og vi formulerer sammen en initial vision, der bliver
omdrejningspunktet for den videre innovationsproces.
Med Scope opnår du, at innovationen fra start bliver forankret
og har et afgrænsende sigte, der dog samtidig er så dynamisk, at
det kan revideres undervejs i læreprocessen. Med Scope får din
innovation langt større sandsynlighed for at bære frugt.
Insight
Med Insight opnår du brugerdreven frem for teknisk dreven
innovation.
Wilke designer og gennemfører de undersøgelser, der er relevante
ud fra hvad du ved og ikke ved om markedet. Ofte anvender vi
triangulering med forskellige metoder til at opnå den bedste og
mest anvendelige viden.
Vores undersøgelser omfatter hele paletten af markedsresearch.
Fra kvalitative analyser med f.eks. eksplorativ kortlægning af
behov og adfærd ofte med etnografisk tilgang, eller fokusgrupper om
koncepttest. Til kvantitative målinger og estimering af potentiale.
Vores findings munder ud i konklusioner og anbefalinger, som giver
et konkret input og retning til den videre innovationsproces.
Creation
Creation tager udgangspunkt i viden fra Insight og omformer
denne viden i en styret proces, der både har faser af uforpligtende
leg og benhårde prioriteringer.
Wilke sammensætter og leder et innovationsteam, som kan bestå af
nøglemedarbejdere fra virksomheden, eksperter, kreative og egnede
kunder. Teamet arbejder i workshops i udfordrende rammer, der
fremmer radikale tanker.
Kreativitet kommer ikke af sig selv. Den skal frisættes, og
Wilkes kvalitative kompetencer leder teamet frem til en
interessant pulje af idéer vha. kreative teknikker såsom mindmaps,
rollespil, udfordringskort og visualiseringer. Herefter bliver
idéerne sorteret og prioriteret - og munder ud i sammenhængende
koncepter.
Solution
Nuværende og potentielle kunder inddrages direkte i evaluering
af prototyper - både vha. kvalitative og kvantitative metoder.
Vi har et tæt udviklingssamarbejde med partnere, der er
specialister i produktets forskellige sider: Teknologi, produktion,
salg, marketing, service. Du kan selvfølgelig vælge, om du ønsker
at benytte Wilkes samarbejdspartnere eller foretrækker jeres
sædvanlige leverandører. Ved at benytte Wilkes netværk sikrer du,
at leverandørerne bliver en aktiv del af innovationsteamet.