Energibranchen
Energisektoren står overfor mange udfordringer de kommende år: ressourcer, forsyningssikkerhed, klima og miljø. Det sidste meget aktuelt eksemplificeret ved det voldsomme olieudslip i den Mexicanske Golf i foråret 2010. Presset fra såvel miljøorganisationer, forbrugerorganisationer som regeringer for at reducere miljøbelastninger vil være stigende i årene fremover. Debatten om global opvarmning - om hvorvidt den er menneskeskabt eller ej - kan virkelig bringe sindene i kog.

I Danmark har vi oplevet en liberalisering af elmarkedet, men
samtidig også en koncentration i kraft af opkøb og fusioner.
Regeringen har opsat mål for andelen af grøn energi og en række
tilfælde reguleres den lokale forsyning af bestemmelser der tvinger
borgerne til at anvende særlige energikilder: fjernvarme, naturgas
eller andet, uanset om man eventuelt hellere vil anvende sol-,
vind- eller jordvarme. Der argumenteres for anvendelsen af
forskellige energiformer: skal det nu være biobrændsel eller er
atomkraft i virkeligheden bedre?
På transportområdet arbejdes der ihærdigt med at udbrede
anvendelsen af el-drevne køretøjer eller hybrider. Kommunerne
melder sig som miljøkommuner og går forrest når det gælder brugen
af el-drevne biler, f.eks. i hjemmeplejen. Den tunge trafik
pålægges at nedbringe udledningen ved anvendelse af filtre og i
visse tilfælde ønsker politikerne helt at få trafikken ud af
byerne.
Wilke arbejder målrettet med energi og miljø. Vi opbygger en
vidensbase som kommer vores kunder til gode. Vi har i årenes løb
arbejdet for en række virksomheder indenfor energisektoren som
f.eks. DONG, SEAS, NRGi og Tre-For.
Vi har specialiseret os i at arbejde med kunderelationer,
optimering og innovation. Vi kan hjælpe jer med at identificere
både nuværende og nye kunders behov og holdninger til
energi/miljø-spørgsmålet, medvirke til at optimere jeres tilbud til
kunderne og omverdenen, og sætte gang i jeres innovationsproces, så
jeres virksomhed tilpasses de fremtidige udfordringer. Det er
afgørende for, at I kan skabe øget værdi og udvikle
virksomheden.