Wilke afholder internationalt conjoint seminar for medlemmer af The Research Alliance

På vores kontor i København, diskuterer vi i disse dage Conjoint metoden med vores internationale kolleger.

Hos Wilke har vi stor erfaring med conjoint analyser, og det er en metode vi har anvendt med stor succes inden for en række forskellige brancher og produkter. Vi kan også mærke, at der er en stigende interesse for Conjoint analyser blandt vores kunder.

I en conjoint analyse præsenteres respondenterne for en række komplette produkter, som er sammensat af de forskellige egenskaber. Respondenterne skal altså vurdere produktet som helhed, frem for en enkeltstående evaluering af egenskaberne hver for sig. Det er med til at skabe en realistisk evalueringssituation, som beslutningstageren også gennemgår i en faktisk købssituation.

Conjoint analyser er med andre ord, et område vi har særligt fokus på. Og i disse dage deler vi ud af vores erfaring i forbindelse med et seminar, som Wilke afholder for medlemmer af The Research Alliance.

I løbet af seminaret, vil der være indlæg fra Mitchel B. Horowitz (USA), Roman Baszun (Kinoulty Research, Polen), Jo Franklin (Marketing Science, UK) og Brian Hillebrandt (Wilke).

Vi ser frem til nogle dage med spændende diskussioner og videndeling.

Du kan læse mere om fordelene ved Conjoint metoden her.



#STATUS=OK#