Kontakt os

Over halvdelen af danske unge har nu en Smartphone

Smartphones er de unges digitale multiværktøj til et liv på farten.


Over halvdelen af danskere imellem 15-29 år har nu en Smartphone. 51 % har en Smartphone, mens tallet for de 30-39 årige er 39%, og 33% af de 40-49 årige har en Smartphone. Det viser den seneste Smartphone analyse gennemført af Wilke Mobile Life. 1208 danskere har i juni 2011 telefonisk svaret på en undersøgelse om deres mobiltelefonvaner.

"Smartphones er de unges digitale multiværktøj til et liv på farten" udtaler Simon Svegaard, Head of Wilke Mobile Life.

Han fortsætter: "De unge starter dagen med at blive vækket af deres Smartphone og se de seneste opdateringer fra deres sociale netværk inden de træder ud af sengen.

Dagen igennem bruges Smartphonen til nyhedsopdatering, søgning, foto, musik, video, SMS, browsing og tale. Telefonsamtale udgør blot 1/5 af den tid som de unge bruger sammen med deres yndlingsgadget.

De unge slutter dagen næsten som de startede, sætter Smartphonen til vækning og går igennem de sidste opdateringer fra det sociale netværk".

I løbet af det digitale døgn har de unge hentet 10mb data og Smartphonen har fået over 1 time af deres opmærksomhed.

Andel af danskere med en Smartphone
Kilde: Wilke Mobile Life juni 2011. 1208 telefon interviews blandt et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 15 år+

Om Wilke Mobile Life

Wilke Mobile Life tilbyder Smartphone tracking data på det danske marked.  Danskernes adfærd måles igennem en installeret applikation på Smartphones i et panel bestående af ca. 1.000 repræsentativt udvalgte danskere. Smartphone er et 24/7 digitalt vindue til danskernes liv.

Der udnyttes 'on the spot' registreringer via den installerede applikation til at foretage et bredt udvalg af unikke analyser af danskernes digitale forbrug på mobiltelefoner, bevægelsesanalyser, trendanalyser, performancemålinger og forbrugsmønstre for mobilt media.