Danskerne er pivringe til førstehjælp

36 procent af danskerne er ude af stand til at yde førstehjælp, hvis de stod i situationen. Samtidig svarer hele 82 procent, at de ellers har taget et kursus i det. Det viser en meningsmåling Wilke har foretaget for nyhedsbureauet Newspaq.

Ifølge sektionschef for førstehjælp ved Dansk Røde Kors, Jutta Helles, er tallene et udtryk for tvivl.

"Ofte er det rigtig mange år siden, du har taget kurset. Og hvis du har et førstehjælpskursus, der er over fem år gammelt, er det ikke opdateret, og mange vil have glemt, hvad de har lært," siger hun til Newspaq.

Og det kan i høj grad være medvirkende til, at Danmark ligger i bunden, når det kommer til at yde førstehjælp. Ud af de 3500 danskere, der hvert år falder om med hjertestop på gaden, overlever kun hver syttende. Et problem, som Jutta Helles gerne så, at især danske virksomheder afhjalp.

"Vi lavede en måling sidste år, der viste, at 79 procent af de adspurgte ville tage kurset, hvis de fik det tilbudt på deres arbejdsplads. Et førstehjælpskursus er billigt for arbejdsgiveren og medfører øget tryghed på arbejdspladsen," siger hun til Newspaq.

Læs resten af historien på Avisen.dk

 

Undersøgelsen er gennemført blandt 508 repræsentativt udvalgte danskere.



#STATUS=OK#