Kontakt os

Årets vinder af Danish Insights Award støtter nystartet non-profit organisation

Danske Bank blev året vinder af Danish Insights Award 2011 for bankens målrettede arbejde med at forstå kundernes behov og ønsker og deres evne til at omsætte det til nye løsninger.


Uddelingen af den første Danish Insights Award 2011 fandt sted på Wilkes inspirationsdag den 8. september. Sammen med prisen fulgte også et kontantbeløb på DKK 10.000 som Danske Bank har valgt at donere til non-profit organisationen Matematikcenter.

Matematikcenter er en dansk knopskydning af et svensk initiativ, der tilbyder gratis lektiehjælp i matematik og er baseret på frivillig arbejdskraft. Initiativet kører pt. i 12 svenske byer, hvor der tilbydes lektiehjælp til 40.000 skoleelever.

"Vi har doneret pengene til Matematikcenters opstart i Danmark, fordi det ligger godt i tråd med Danske Banks fokus på at fremme børn og unges forståelse for penge og privatøkonomi" siger Tina Obel Lope, Corporate Responsibility Manager hos Danske Bank.

 

Overrækkelse af Danish Insights Award

Director hos Wilke, Morten Schrøder, overrækker den første Danish Insghts Award til Klaus Hjort, Afdelingsdirektør i Danske Bank

Danish Insights Award er en tilbagevendende prisuddeling, der hylder initiativer som tager afsæt i en dyb respekt og forståelse af kundernes behov.