Wilke overtager Tranberg

Wilke A/S overtager pr. 15. august 2016 alle aktiviteter i Tranberg + Partners Aps - et af de ældste, selvstændige analysefirmaer på det nordiske marked (etableret 1994).

11/08/2016

undefined”Rådgivningsmarkedet udvikler sig i høj fart. Næsten alle virksomheder har adgang til nye datatyper i voksende mængder, og de vil bruge disse data til at skabe viden om deres kunder.

Kravet til analysefirmaerne er, at de skal levere resultater i realtid i et digitalt format. Vi skal være branchekyndige på linje med kunderne for at skabe værdi ved hjælp af analyse. Hvor vi tidligere leverede en survey, så leverer vi i dag selve indsigten og forslaget til handling.

Det kræver forskelligartede profiler, og det kræver et stærkt bagland for analytikerne, og her ligger årsagerne til vores overtagelse af Tranberg, for det kræver en vis organisation at kunne levere op mod de nye krav”, siger Bestyrelsesformand og Direktør i Wilke, Morten Schrøder.

Som en del af aftalen om overtagelse, viderefører CEO Camilla Guldberg Andersen sine kunder i Wilke, hvor hun har en fortid som rådgiver inden for FMCG. Om salget siger hun:

”Jeg glæder mig meget til, igen at kunne koncentrere mig 100% om vores kunder, efter tre år med et stort administrativt ansvar i spidsen for virksomheden. Vores branche er under hastig forandring i disse år, og fremtiden tilhører de agile. Wilke er et af de største analysefirmaer i Danmark, men samtidig det mest nytænkende, og den egenskab tror jeg bliver helt central for vores kunder fremadrettet, så derfor har vi lavet aftalen med Wilke”. 

Morten Schrøder og Camilla Guldberg

Morten Schrøder og Camilla Guldberg

”Tranberg + Partners har i mere end 20 år leveret markedsindsigt og rådgivning fra øverste hylde, til virksomheder og foreninger i Skandinavien, og udgør et stærkt og respekteret team i branchen. Med velkomsten af deres rådgivere, kunder og knowhow til Wilke, får vi tilført stærke kompetencer og spændende opgaver på især FMCG, transport og foreningsområdet”, siger Morten Schrøder.

Kundeporteføljen hos Tranberg + Partners udgør bl.a. Danske Spil, Scandlines, Kræftens Bekæmpelse, PostNord, Arla, Danone, HK, FOA, Dansk Metal, LO, BUPL, Socialpædagogerne, Rådet for Sikker Trafik, Orifarm, Cult og Ældresagen. 

Wilke er etableret i 1999, og specialiserer sig i at hjælpe virksomheder med at skabe vækst, via fokus på branding, innovation, målgrupper og værdiskabelse Wilke Gruppen har nu 70 ansatte, 400 freelancere og et verdensomspændende netværk af partnere.

Kontakt

Camilla Guldberg Andersen kan fremover kontaktes hos Wilke på telefon 26 39 62 98 og cg@wilke.dk.

Morten Schrøder kan kontaktes på 21 94 27 99 og ms@wilke.dk.

Vil du vide mere?

Kontakt os på tlf. 70 10 20 80 eller skriv til hej@wilke.dk