Telefoninterview
Hvis du står overfor en stor, omfattende undersøgelse, du ønsker foretaget på kort tid, så er telefoninterview bestemt værd at overveje.
Metoden kan vi tilpasse til alle typer problemstillinger, som fx
kundetilfredsanalyse, kendskabsanalyse, holdningsundersøgelse,
generel meningsmåling mm. Desuden kan vi begrænse den yderligere
til alt fra regionale forhold til eventuelle ønsker om alder, køn
eller beskæftigelse.
Ved brug af telefoninterview sikrer vi dig altid en individuel
undersøgelse, der er tilpasset specifikt til din problemstilling og
ønskede målgruppe. Metoden giver dig mulighed for at indsætte
specifikationer og kvota, så du ved, at al indsamlet information
stemmer helt overens med præcis den, du søger. Spørgeskemaerne er
dynamiske, og vi indretter det sådan at alle, der falder uden for
dine interesseområder, frasorteres. På den måde sikrer vi, at vi
udelukkende koncentrerer os om de respondenter, du finder
interessante.
Telefoninterviews udfører vi i vores etablerede
interviewafdeling, hvor vores korps af interviewere har stor
erfaring med alle typer opgaver. Undersøgelsen foretager vi ved
brug af CATI-metoden (Computer Assisted Telephone Interviewing),
der sikrer dig information af konsistent, høj kvalitet på alle
interviews. Metoden er meget velegnet til kvantitative
undersøgelser, hvor du ønsker bred viden omkring din målgruppe,
samt til de undersøgelser der ikke er mulige at gennemføre over
internettet.
Ønsker du mere viden om, hvordan vi kan
styrke din virksomhed vha. telefoninterview, så kontakt
Morten
Schrøder, tlf. 33 26 71 26, til et uforpligtende møde eller
uddybende information.