Tilbage til Alle begivenheder

Online WakeUp - Få flere loyale kunder med en god kundeservice

Prioriterer du din kundeservice? Det burde du.

At have en god kundeservice er efterhånden blevet en hygiejnefaktor, når vi snakker kundeoplevelser. Men hvis du ikke involverer dine kunder, når du designer dine serviceløsninger, kan det være svært at identificere de mest værdiskabende elementer. Først når man forstår, hvad der driver en god oplevelse, kan man levere selv samme. Enhver virksomheds vision bør således være at drive en kundefokuseret forretning, hvor der lyttes til kundernes forventninger, og hvor man hver dag gør alt der gøres kan, for at overgå dem!

Samtidig ved vi, at der eksisterer følgende sammenhæng mellem god service = god NPS = øget genkøb og loyalitet. Enhver forretning er afhængig af loyale kunder. Derfor bør du også starte med at løfte oplevelsen dér, hvor kunderne oftest møder dig, nemlig i din kundeservice. 

Dette WakeUp er derfor til dig, der vil blive klogere på, hvad god kundeservice består af, og have inspiration til, hvordan andre arbejder med at løfte deres serviceoplevelse. Hør Krifa og Wolts erfaringer, når de fortæller om deres daglige arbejde med at forbedre kunde- og medlemsoplevelsen, og få mere viden om, hvordan Kundeserviceaward kan hjælpe med at forbedre din kundeservice!

PROGRAM

Wolt - Kundeservice via chat
Peter Haugaard, Head of Support hos Wolt, vil fortælle, hvordan Wolt’s økosystem er bygget op, som nu dækker både den klassiske take-away, men også alt lige fra dagligvarer og blomster til legetøj og boligtilbehør. Peter vil desuden fortælle, hvordan de er lykkedes med at kunne håndtere størstedelen af alle henvendelser digitalt fremfor telefonisk. Endeligt vil han give et indblik i, hvordan de i praksis kører deres chatbaserede support.

Krifa - Nærvær, samarbejde og træningskultur
Selv om man måske ikke har de nyeste systemer, og ens telefonsystem godt kunne trænge til en opdatering, kan man heldigvis godt have stærke menneskelige kompetencer. Claus Andersen, kontaktcenterchef hos Krifa vil fortælle, hvordan Krifa har et fokus på et tværgående samarbejde, hvor man nemt og hurtigt kan få adgang til en af deres medlemskonsulenter. Claus vil desuden fortælle om Krifas træningskultur, og hvordan de løbende uddanner deres medarbejdere til at kunne levere bedre service til medlemmerne.

Kundeserviceaward 2023 - God kundeservice er en hygiejnefaktor
Christian Helm fra Wilke vil fortælle, hvorfor gode kundeoplevelser er blevet en hygiejnefaktor, og hvordan du som virksomhed kan arbejde aktivt med at skabe bedre kundeoplevelser gennem din kundeservice. Christian vil desuden fortælle om Kundeserviceaward 2023 - en årligt tilbagevendende scoring af danske virksomheders kundeservice, som giver dig adgang til vital feedback fra dine kunder og hjælper dig med at løfte din serviceoplevelse på tværs af kanaler.

Skal du se med? Tilmeld dig via formularen nedenfor.

Forrige
Forrige
13. december

Online WakeUp - Positioner dit brand rigtigt i markedet med Demand Spaces

Næste
Næste
2. februar

Online WakeUp - Sådan arbejder du med at gøre din virksomhed til influencer