UDFORDRING

Hvordan er den finansielle dannelsesrejse for børn, i en tid hvor pengenes værdi bliver mere og mere abstrakt?

Interview med Louise fra Sydbank.

Se med, hvor Afdelingsdirektør Louise Lillelund Degn-Ovesen fortæller, hvorfor Sydbank har valgt at igangsætte en undersøgelse af børns forhold til penges værdi, og hvilke konkrete indsatser undersøgelsen har affødt.

Vil du se WakeUp’et, og samtidig høre om hvordan du kan styrke kunderelationen, så kan du finde videoen lige her.

Udfordring.

I en tid hvor fysiske penge bliver udfaset, ser man en forandring i børns forståelse af penges værdi. Den digitale acceleration har givet en række værktøjer til børn og voksne i det økonomiske handlerum, men det har også gjort penges værdi mere abstrakt. Det har bl.a. medført, at 58% af 18-39-årige har større tendens til overforbrug, når det foregår via digitale betalingsformer fremfor kontanter.

Denne undersøgelse skal bl.a. være med til at kortlægge, hvornår forholdet til penge starter og ændrer sig samt hvorfor. Og hvordan kan banken spille en større rolle som relevant sparringspartner for børn og deres forældre i denne overgang.

Proces.

Denne fase i undersøgelsen er en del af et større projekt, hvor Wilke og Sydbank har identificeret en række livsfaser hvor privatøkonomien spiller en central rolle pga. større ændringer i livet.

Omdrejningspunktet for den første del af undersøgelsen var barndommen. Her udarbejdede vi først et kvalitativt forstudie, hvor vi foretog en række dybdeinterviews med børn og dernæst deres forældre. Vi analyserede den indsamlede data og valgte efterfølgende at berige indsigterne med en omfattende kvantitativ undersøgelse.

Resultater.

Undersøgelsen skulle anvendes til en større positioneringsindsats, men har siden ændret sig til, at Sydbank har operationaliseret på tværs af organisationen og været med til at styrke kunderelationen helt ned på bankrådgiver-niveau og op på strategisk niveau.

Vores Approach.

Person der tænker
 
Person der præsentere

I første fase startede vi eksplorativt for at komme tæt på vores målgruppe, og sikre at vi kom bag den rationelle tilgang. Vi valgte at foretage dybdeinterviews med børnene og en ven for at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor de kunne føle sig tilpasse ved at tale om ting og penge uden at have deres forældre tilstede. Det var vigtigt for undersøgelsens validitet, at vi fik frembragt børnenes stemme, og på deres præmisser. Dernæst foretog vi dybdeinterviews med forældre, der præsenterede deres side af sagen og deres overvejelser om deres børns forhold til penge.

 

Ud fra den kvalitative fase, hvor vi fik identificeret hvilke udfordringer og forhold børnene samt forældrene har, fik vi i samarbejde med Sydbank defineret en række hypoteser, som vi i den kvantitative fase kunne be- eller afkræftes og skabe målbarhed. Afslutningsvis præsenterede vi indsigterne for Sydbank, hvor vi fik en dybdegående dialog om resultaterne og hvad Sydbank ønskede at arbejde videre med.

Key outputs for Sydbank

Ettal

Forældrene inddrager ikke børnene tidligt eller dybdegående nok i forståelsen af forbrug, penge og økonomi. Børnene bliver behandlet som tilskuere og ikke medaktører, fordi økonomi bliver set som værende for komplekst.

 
2-tal
Tretal

Forældre har behov for et sammenligningsgrundlag og hjælp til at navigere i opdragelsen af deres børns finansielle dannelse. Her kan banken hjælpe forældrene ved at udforme værktøjer, som de kan bruge i fællesskab med børnene.

Bankerne kan inddrage folkeskolen og gymnasier og udarbejde undervisningsmaterialer, der kan hjælpe børn og unge. Dette kan også medføre at unge voksne ikke ser banken som en modstander men en hjælper, fordi der bliver skabt relation til banken i en tidligere alder.

Morten Schrøder

Tag fat i Morten her.

Han er klar til at hjælpe dig i gang med en positioneringsindsats eller styrkelse af kunderelationen.